Arbejdsdage i foreningen  

Arbejdsdag afholdes søndage i hhv. uge 18* (lige andelsnumre) og uge 39 (ulige andelsnumre), og er af ca. to timers varighed. Arbejdsdage varsles af gårdudvalget minimum fire uger inden.  *afhængig af påske eller øvrige helligdage        

Deltagelse i arbejdsdage   

  • andelshavere, der ikke har mulighed for at deltage på selve arbejdsdagen, kan efter aftale med gårdudvalget bytte til den anden arbejdsweekend eller udføre en konkret opgave i umiddelbar sammenhæng med arbejdsdagen.   
  • andelshavere, der rent fysisk er forhindret i at deltage i arbejdsdagen, kan tildeles mindre krævende opgaver, eksempelvis at brygge kaffe eller lignende         

Opgaver på arbejdsdage  

Opgaver fastsættes af gårdudvalget, som udarbejder lister over opgaver, der kan udføres. Forslag til arbejdsopgaver kan løbende afleveres til udvalget. Medlemmerne af gårdudvalget er tovholder for arbejdsdagene, herunder fordeling af opgaverne. Opgaverne kan eksempelvis være: luge, klippe buske/planter, feje, vaske cykelstativer, oprydning/opfriskning af vaskeri og toiletter, mindre male-opgaver, plante blomster, ordne legeplads,  stramme tørresnore, lave kaffe og bage kage. Arbejdsdage afsluttes med fælles kaffe og kagebord, for alle beboere, der har tid og lyst til at deltage.       

Praktisk info om arbejdsdage til andelshavere  

På din tildelte arbejdsdag møder du op i gården kl. 12.30  og tilmelder dig inden arbejdets  påbegyndelse. Bliver du forhindret i at deltage, bedes du give besked i god tid, og aftale en ny tid.  Der afsluttes kl. 14:30 med kaffe og kage for alle som har lyst til at kigge forbi. Byd ind med det du  er bedst til, så det også bliver en god dag for dig. Er der et håndværk, som du er specielt god til, så  lad endelig gårdudvalget det vide.